Advokatsekretær søges

 

Advokatfirmaet Børge Nielsen søger på grund af travlhed yderligere en erfaren sekretær med tiltrædelse snarest muligt.

 

Erfaring med behandling af ejendomshandler (erhvervshandler) og selskabsret samt digital tinglysning vil være en fordel, men det er ikke et must.

 

Vi forventer, at du er uddannet advokatsekretær, at du er omhyggelig, serviceminded, engageret og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Vi forventer endvidere, at du sætter standarden højt, at du er hurtig på tasterne og perfekt til dansk retskrivning. Som person forventer vi, at du er ansvarsbevidst, engageret og humoristisk med interesse for det juridiske håndværk. Du skal kunne trives i et miljø, hvor der ofte er mange bolde i luften.

 

Vi kan tilbyde et fagligt udfordrende og afvekslende arbejde baseret på et højt fagligt niveau med gode kolleger i et attraktivt kontormiljø. Vi tilbyder endvidere gode løn- og ansættelsesvilkår.

 

Advokatfirmaet Børge Nielsen yder juridisk rådgivning inden for alle væsentlige områder til primært erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og pengeinstitutter.

 

Skriftlig ansøgning – der vil blive behandlet fortroligt – bedes inden den 16.06.2021 sendt pr. e-mail til: hec@abnlaw.dk.

Novagraf A/S