Ledige stillinger

Advokatfuldmægtige (1.-3. års)

Ansøgningsfrist:
29. juni 2026

Advokatfirmaet Børge Nielsen søger advokatfuldmægtige

Advokatfirmaet Børge Nielsen har travlt og søger derfor en eller to dygtige og engagerede jurister til stillinger som advokatfuldmægtige med tiltrædelse august 2026. Stillingerne er relevante både for nyuddannede jurister, der ønsker at påbegynde deres karriere som 1. års advokatfuldmægtig, og for advokatfuldmægtige med erfaring.

Vi beskæftiger os primært med rådgivning af erhvervsvirksomheder, og vi lægger vægt på, at du har en klar interesse for det erhvervsretlige område. For de nyuddannede kandidater forventes denne interesse blandt andet at afspejle sig i valg af fag, specialeemne og eventuelle studiejobs under jurastudiet, mens vi for erfarne kandidater også lægger vægt på relevant praktisk erfaring med erhvervsrådgivning. 

Som advokatfuldmægtig hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og uformelt miljø, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er i fokus. Du vil få en grundig oplæring og løbende sparring. Dine opgaver vil under advokatfuldmægtiguddannelsen gradvist blive mere selvstændige, og afhængigt af din erfaring vil du hurtigt få mulighed for at arbejde selvstændigt med egne sager og klienter.  

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

- Juridisk sagsbehandling og rådgivning af erhvervskunder
- Udarbejdelse af kontrakter, notater og procesdokumenter m.v.
- Deltagelse i og håndtering af retssager
- Generelt sagsarbejde i tæt samarbejde med firmaets advokater

Vi forventer, at du:

- Har afsluttet cand.jur.-uddannelsen med gode resultater
- Har interesse for erhvervsret og erhvervsrådgivning
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- Trives i et miljø med højt fagligt niveau og mange samtidige opgaver
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
- Har relevant erfaring som advokatfuldmægtig, hvis du søger stillingen som 2. eller 3. års advokatfuldmægtig

 Vi tilbyder:

- Et fagligt udfordrende og alsidigt arbejde med tidlig klientkontakt
- Grundig oplæring og tæt faglig sparring med erfarne kollegaer
- Mulighed for et selvstændigt sagsansvar tilpasset dit erfaringsniveau
- Et attraktivt kontormiljø med uformel omgangstone
- Frokostordning, fysioterapi/massage samt sundhedsforsikring og pensionsordning
- Mulighed for hjemmearbejdsdage på sigt

Yderligere oplysninger om Advokatfirmaet Børge Nielsen findes på www.abnlaw.dk.

Ansøgning:

Skriftlig ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser behandles fortroligt og bedes sendt senest 29. juni 2026 pr. e-mail til hec@abnlaw.dk.

Kontakt

Ulla Skov
Advokat (H), Ejerpartner
99329721
us@abnlaw.dk

Kontakt

Advokatfirmaet
Børge Nielsen
Hasserisvej 174
9000 Aalborg

© Copyright Advokatfirmaet Børge Nielsen